Passion og omtanke miljø er vores grundværdi.

SæbeRiget er vores familieejede mikrosæberi placeret midt i den vilde vestjyske natur tæt ved Blåvand. Siden 2017 har vores vision været at fremstille lækre sæbe- og plejeprodukter med fokus på det gode håndværk samt økologi, lokale råvarer og bæredygtighed.

SæbeRiget er vokset ud af mit ønske om at lave rene og naturlige plejeprodukter til mine egne piger, der i dag er voksne. Jeg er oprindeligt uddannet jordemoder og har gennem mit arbejde oplevet, hvad skadelige stoffer og kemi i vores omgivelser kan gøre ved vores krop og miljøet. Det har kun styrket min passion for økologi og naturlige ingredienser.

Håndplukkede og økologiske ingredienser

Alle SæbeRigets produkter er håndlavede og indeholder så mange økologiske og naturlige råvarer som overhovedet muligt. De fleste af vores produkter, blandt andet de varmrørte faste sæber, shampoo barer, kropsolier og bodyscrubs, er for eksempel 100 procent økologiske produkter. Det er vi stolte af.

Blomsterne i vores produkter er alle nogle vi plukker i den vestjyske natur omkring SæbeRiget. Vi indsamler for eksempel vores fyrrenåle i Aal Plantage ved kysten og har egen vild have med lavendel, morgenfruer og hybenroser.

Læs meget mere om 6 verdensmål sæbeRiget arbejder udfra eller besøg shoppen.